Konditoriassistent, 20 timer
-
Vi søger lige nu en konditoriassistent på 20 timer om ugen til vores helt nye konditori i Winther’s!
Stillingen er oplagt til dig, der ønsker at være med fra starten og bidrage til at skabe en hyggelig og indbydende oplevelse for vores gæster. Du kan forvente vagter både i dagtimer, eftermiddage og cirka hver anden weekend – men uden en fastlåst vagtplan.
-
Dine arbejdsopgaver
- Tilberedning og servering af kager, brød og andre konditorivarer.
- Brygning af espressobaserede drikke samt te.
- Opfyldning og vedligehold af hylder og diske, så butikken altid fremstår indbydende.
- Klargøring inden åbning samt nedlukning efter luk.
- Løbende rengøring og oprydning.
I Winther’s hjælper alle kollegaer med alle opgaver – ingen er hævet over fx. at tømme skraldespande, tage opvask eller rengøre toiletter, ligesom alle bidrager til, at kunderne får den bedst mulige oplevelse.
-
Dine kompetencer
Din personlighed er vigtigst, men vi forventer, at du har erfaring fra café- eller konditoriarbejde og trives i en hverdag med fart på. Som person kan du se dig selv i følgende:
- Du er punktlig og professionel.
- Du er serviceminded og kan skabe en god oplevelse for kunder fra dag ét.
- Du er effektiv, tager selv initiativ og kan se, hvor der er brug for hjælp.
- Du har grundlæggende viden om de mest almindelige espressobaserede drikke, og har du erfaring med at tilberede dem er det kun et plus.
- Du kan tale, læse og skrive dansk, og har gode kundskaber i engelsk.
- Du er moden, ansvarsbevidst og klar til at bidrage til opbygningen af et nyt team.
Det er særligt vigtigt, at du tør tage ansvar, byder ind med initiativ og hjælper med at skabe den professionalisme, gæstfrihed og passion, som vil blive kendetegnende for vores nye konditori.
-
Vi tilbyder
- Garanteret 20 timer om ugen i gennemsnit – med mulighed for flere timer.
- Fleksible arbejdstider – med en forventning om arbejde ca. hver anden weekend.
- Et spændende job i et helt nyt konditori, hvor du er med til at skabe rammerne fra start.
- Hjælpsomme kolleger, nærværende ledere og en gennemsigtig struktur.
- Attraktiv medarbejderrabat til både Winther's og Møllekroen.
- En arbejdsplads med mulighed for både personlig og faglig udvikling.
- Løn efter kvalifikationer.
-
Søg jobbet
Lyder stillingen som noget for dig?
Så send os din ansøgning, CV og billede på job@wintherskaffe.dk - mærk mailen med "ansøgning - konditoriassistent, 20 timer".
Vi behandler ansøgninger løbende og tager opslaget ned så snart den rette kollega er fundet.